Ravspiral – Kapitel 1: Drømme om fare

Så står vi op! Her er et spørgsmål til jer, der er tidligt på den: Kan I nogensinde huske, hvad I drømmer?

Min drøm var mere som en vision, hvor billede efter billede strømmede igennem mit hoved. Og nu føles det lidt, som om et minotaurvæsen har siddet på mig!

Først fløj jeg med vinden mod en landsby, som bestod af en lille kreds af huse omringet af rismarker. Den lå dybt nede i en dal med sneklædte tinder i det fjerne, men jeg kunne ikke genkende stedet.

Så nærmest gled jeg harmløst gennem jordens overflade ned i et mørkt kammer. Måske var det et tempel eller en grav, men jeg kunne ikke se meget andet end en vase eller krukke i den modsatte ende af kammeret.

Det, der virkelig overraskede mig, var et billede af en kvinde med kort rødt hår, en overdådig rød kjole og et venligt smil. Det var min mor! Min far har fortalt mig, at hun var borte – løj han? Er hun stadig i live? Hvorfor har hun aldrig fundet mig?

Visionen føltes så virkelig, at jeg nægter at tro, at det bare var en drøm. Måske kan jeg finde min mor, hvis bare jeg finder landsbyen! Jeg tror, jeg kender nogen, der kan hjælpe mig med at finde den. Hvis hun vil tale med mig, selvfølgelig ... Jeg hører, at Chamille ikke ligefrem går en ædel vej i disse dage.