LEGO®
Kapitel 2

Ravspiral – Kapitel 2: Rainburrow

Under Yangs kro ...

Først er jeg lettet over at falde gennem en skjult faldlem ned til Rainburrow-hulen, men så ser jeg, hvordan der ser ud i Chamilles hjem, og så bliver jeg bange. Der kasser og atter kasser med varer, uanset hvor jeg kigger hen, som jeg er 99 % sikker på, at hun ikke burde have. Jeg gætter på, at Karlof havde ret i, hvad hun har brugt sin tid på ...

"Du er tidligt på den!" lyder en stemme fra et mørkt hjørne, kun oplyst af en række computerskærme. Chamille slubrer bundslatten fra en slush-ice i sig, og hopper over sin stol for at sige hej til mig. "Det er alt for længe siden, Sky! Du behøver ikke at finde på en drømmemission bare for at besøge mig."

Jeg griner nervøst og forsøger at skjule, hvad jeg mener om hendes aktiviteter, med lidt hyggesnak og en beskrivelse af min vision. Jeg er knap nok færdig med at beskrive landsbyen, før Chamille hopper tilbage i stolen og begynder at skrive løs. Et øjeblik senere viser hun mig en malerisk lille landsby, der ligner præcis den, jeg så i min drøm.

"Her er den! For bunden af dalen neden for Det hjemsøgte bjerg. Mindst seks madbloggere siger, at de serverer de bedste dumplings i NINJAGO®-verdenen. Det lyder, som om du har fået lidt konkurrence, Sky – det er vel ikke den egentlige grund til, at du så gerne vil derhen?"

Hvis landsbyen i dalen er virkelig, så var min drøm måske virkelig et ægte drømmesyn, og måske er min mor virkelig stadig derude et sted! Der er kun én måde at finde ud af det på ...