LEGO®
kapitel 4

Noget rav-ruskende galt – Kapitel 4: Egon den Ekstraordinære

Helt ærligt, så var det lidt af et antiklimaks. Da Chamille og jeg havde undveget tornadoen af teaktræsborde, var Egon den Ekstraordinære løbet tør for møbler, han kunne kaste efter os. Det tog kun fem sekunder at vriste tryllestaven fra ham – en tryllestav belagt med chrono-stål.

"Jeg ville bare skræmme den lilla væk!" sagde han rystende. "Hun fik hele mit publikum til at grine af mig – de gav mig slet ingen penge i aften! Ikke en øre!"

"Chamille? Jeg synes, du – vi – skylder den stakkels fyr en undskyldning."

"Fint," sagde Chamille, mens hun sparkede i støvet og mumlede "undskyld".

"Vi er virkelig kede af det, Egon. Vi vidste ikke, hvad vi ville finde her ..."

Jeg rakte ham staven igen og forklarede ham vores mission. Det viser sig, at vores nye ven Egon indtil for nylig var nedrivningsekspert for Znap Construction. Men han havde altid drømt om at optræde, og en dag, da han var ved at rive et forladt hus ned, fik han chancen. Han kom til at bore ned i et gammelt, glemt gravkammer, og der fandt han tryllestaven og en masse andre mystiske genstande.

Jeg vil vædde på, at det er gravkammeret fra min drøm! Han har sagt, at han vil tage os med derhen i morgen. Jeg er ikke sikker på, om det overhovedet har noget med min mor at gøre, men hvis det er gravkammeret fra min drøm, så kan det ikke være helt tilfældigt.